-
1 man
I substantiv1. mandDu är grym, mannen (killen)!
Fedt, mand!
2. ægtemandengelsman; fransman; norrman
englænder; franskmand; nordmand
Tag det som en mand, ikke blive vred eller ked af det når noget mislykkes (går galt)
Det skulle jeg nok være mand for, det skal jeg nok klare
Gemene man, menige man
Almindelige mennesker, menigmand
Værge, tilsynsførende, ombudsman, upartisk person
II substantivNæsten alle, de fleste af os
1. manke2. hår (hverdagssprog/slang)III pronomenMan kan sejle fra S. til G.
2. jeg, vi (hverdagssprog/slang)Får man stiga in?
Må jeg (vi) komme indenfor?
Ser man på!
Ser man det!, Der kan man bare se!
IV substantivMan ligger, som man har redt
1. medlem af gruppe, besætning, hold og lign.De svenske gutter i A. har en vanskelig opgave
-
2 man
I substantiv1. mandDu är grym, mannen (killen)!
Fedt, mand!2. ægtemandSammensatte udtryk:engelsman; fransman; norrman
englænder; franskmand; nordmandSærlige udtryk:Tag det som en mand, ikke blive vred eller ked af det når noget mislykkes (går galt)Det skulle jeg nok være mand for, det skal jeg nok klareGemene man, menige man
Almindelige mennesker, menigmandVærge, tilsynsførende, ombudsman, upartisk personNæsten alle, de fleste af osII substantiv1. manke2. hår (hverdagssprog/slang)III pronomenMan kan sejle fra S. til G.2. jeg, vi (hverdagssprog/slang)Får man stiga in?
Må jeg (vi) komme indenfor?Særlige udtryk:Gå man ur huse, sluta upp mangrant
Man ligger, som man har redtSer man på!
Ser man det!, Der kan man bare se!IV substantiv1. medlem af gruppe, besætning, hold og lign.De svenske gutter i A. har en vanskelig opgave -
3 hägring
substantiv1. luftspejling, syn, fantasibilledeNär det är riktigt, riktigt varmt kan man se en hägring liknande det som man kan se i öknen
Når det er meget, meget varmt kan man se en luftspejling, noget lignende det som man kan se i ørknen
-
4 hägring
substantiv1. luftspejling, syn, fantasibilledeNär det är riktigt, riktigt varmt kan man se en hägring liknande det som man kan se i öknen
Når det er meget, meget varmt kan man se en luftspejling, noget lignende det som man kan se i ørknen -
5 hus
substantiv1. hus, bygning, konstruktion (arkitektur m.m.)Lunds nya landmärke, Ideon Gateway, är ett hus som likt en kameleont skiftar färg. Huset ska spegla kreativiteten i området
L's nye landmærke, I. G., er et hus der ligesom en kamelæon skifter farve. Huset skal spejle kreativiteten i områdetSygt hus (hvor fugt, mug og lign. forårsager mange problemer, fx hud- og øjenproblemer)2. hjem, bolig3. berømt hus/slægtSlægten B. er fransk4. beboelses-/opholdssted for dyrEn kompass består av en kompassnål och ett kompasshus. Kompasshuset kan roteras
Et kompas består af en kompasnål og et kompashus. Kompashuset kan roteresSammensatte udtryk:gästhus; läkarhus; stärbhus
gæstehus; lægehus; dødsboSærlige udtryk:Gøre sig helt fri fra noget, helt afskaffe nogetHålla hus: Var har ni hållit hus?
Opholde sig: Hvor har I været henne?, opholdt Jer?Det som man har i huset, det som man kan byde på (servere)Guds hus, Herrens hus
Guds hus, kirkerummet -
6 trasa
substantiv1. stump, stykke, las (af stof)Jag har inte en trasa att ta på mej!
Jeg ejer ikke en anstændig klud at ta' på!
3. klud til rengøring og lign.Har du en våt trasa, så kan jag ta golvet!
Har du en våd klud, så kan jeg lige ordne gulvet!
En mor til fire som føler sig helt udslidt, som en gammel klud
dammtrasa; disktrasa; putstrasa
støvklud; karklud; pudseklud
Uden en trevl på kroppen, helt nøgen
-
7 trasa
substantiv1. stump, stykke, las (af stof)Jag har inte en trasa att ta på mej!
Jeg ejer ikke en anstændig klud at ta' på!3. klud til rengøring og lign.Har du en våt trasa, så kan jag ta golvet!
Har du en våd klud, så kan jeg lige ordne gulvet!En mor til fire som føler sig helt udslidt, som en gammel kludSammensatte udtryk:dammtrasa; disktrasa; putstrasa
støvklud; karklud; pudsekludSærlige udtryk:Uden en trevl på kroppen, helt nøgen -
8 pengar
substantiv pluralisgullpengar; nålpengar; veckopengar
guldpenge; nålepenge; ugepenge (lommepenge)
Have penge som græs, have penge i overflod
Ødsle med sine penge, øse penge ud
Svømme i penge, have penge som skidt
Tid er penge, sparer man tid så sparer man også penge
Lige penge, når man fx betaler præcis så meget som det koster
Rede penge, kontanter
Hurtige penge, hurtigt tjente penge
-
9 spår
substantiv1. spor, mærke, aftryk2. spor som peger på at der er sket noget, eller at der er fundet noget3. spor/vej som man kan følgeY. er ude og løbetræner, jogger
Förbjudet att gå över (beträda) spåren!
Forbudt at krydse skinnerne!
blodspår; fotspår; villospår
blodspår; fodspor; vildspor
Følge i éns spor, efterligen én, have nogen som forbillede
Komme på sporet af nogen (noget), opdage noget
Vara på spåret, vara inne på rätt spår
Være på rette spor, styre i den rigtige retning
Ikke spor, ikke en smule
Ur spåret!, Ur spår!
Væk!, Flyt jer! (opfordring til nogen der står i vejen, fx i skispor)
-
10 pengar
substantiv pluralisVanliga slangord för pengar är flisor, kulor, plåtar, stålar, stålares, stålars, stålisar
Sammensatte udtryk:gullpengar; nålpengar; veckopengar
guldpenge; nålepenge; ugepenge (lommepenge)Særlige udtryk:Have penge som græs, have penge i overflodØdsle med sine penge, øse penge udSvømme i penge, have penge som skidtTid er penge, sparer man tid så sparer man også pengeLige penge, når man fx betaler præcis så meget som det kosterRede penge, kontanterHurtige penge, hurtigt tjente penge -
11 spår
substantiv1. spor, mærke, aftryk2. spor som peger på at der er sket noget, eller at der er fundet noget3. spor/vej som man kan følgeY. er ude og løbetræner, joggerFörbjudet att gå över (beträda) spåren!
Forbudt at krydse skinnerne!Sammensatte udtryk:blodspår; fotspår; villospår
blodspår; fodspor; vildsporSærlige udtryk:Følge i éns spor, efterligen én, have nogen som forbilledeKomme på sporet af nogen (noget), opdage nogetVara på spåret, vara inne på rätt spår
Være på rette spor, styre i den rigtige retningIkke spor, ikke en smuleUr spåret!, Ur spår!
Væk!, Flyt jer! (opfordring til nogen der står i vejen, fx i skispor) -
12 diskutera
verbum1. diskutere2. diskutere/drøfte noget meget grundigt (med 'igenom')Familien diskuterede forslaget meget grundigt, de gennemdrøftede detSærlige udtryk: -
13 lut
I substantiv1. hældning, skråningStäll föremålet på lut, så syns det bättre!
Anbringe genstanden på skrå, så ses den bedre!Særlige udtryk:Ha något på lut (t.ex. ett jobb); Ha något som man kan använda när det behövs (t.ex goda idéer)
Have stor chance for at få noget (fx et job); Have noget man kan bruge, hvis der er brug for det (gode idéer)II substantivLigga på lut (t.ex. paniken låg på lut)
1. lud, basisk opløsning (fx af soda/natron) der anvendes bl.a. ved fremstilling af sæbe og som stærkt rengøringsmiddelSærlige udtryk: -
14 säker
adjektiv1. sikker, tryg2. pålidelig, sand, som man kan stole påÄr det säkert att ni kommer?
Er det sikkert at I kommer, kan man stole på det?
3. sikker på, overbevist4. stabil, fast5. meget dygtig, næsten fejlfri6. selvsikkerspillsäker; strålsäker; tonsäker
spildesikker; strålesikker; tonesikker
Være sikker i sin sag, være overbevist om at man har ret, ved noget om tingene m.m.
Som tror at huun/han kan klare næsten alt
-
15 säker
adjektiv1. sikker, tryg2. pålidelig, sand, som man kan stole påÄr det säkert att ni kommer?
Er det sikkert at I kommer, kan man stole på det?3. sikker på, overbevist4. stabil, fast5. meget dygtig, næsten fejlfri6. selvsikkerSammensatte udtryk:spillsäker; strålsäker; tonsäker
spildesikker; strålesikker; tonesikkerSærlige udtryk:Være sikker i sin sag, være overbevist om at man har ret, ved noget om tingene m.m.Som tror at huun/han kan klare næsten alt -
16 klocka
I substantivKirkeklokkerne i R. (kendt kirke i Stockholm)
Jeg plukkede klokkeblomster og margeritter til min 'midsommerkrans' (blomsterkrans til håret)
Uret taber tid, går bagefter
Vi ringede på, men ingen lukkede op
damklocka; dörrklocka; väckarklocka
dameur; dørklokke; vækkeur
Vide hvad klokken er slået, forstå hvad der er i vente, hvor galt det står til
Gå tilbage i tiden; Være bagstræberisk
Det lyder ikke bekendt, der falder ikke nogen tiøre
Nogen skal dø eller forlade sin stilling, sit opdrag m.m.
Klockan är bara barnet!
II verbumKlokken er jo ikke så mange!
1. måle tidAtt löpa 100 meter utan att klocka (bli klockad) gjorde jag ofta när jag var ung
At løbe 100 meter uden at måle tiden gjorde jeg tit, da jeg var ung
-
17 klocka
I substantivKirkeklokkerne i R. (kendt kirke i Stockholm)Jeg plukkede klokkeblomster og margeritter til min 'midsommerkrans' (blomsterkrans til håret)Uret taber tid, går bagefterVi ringede på, men ingen lukkede opSammensatte udtryk:damklocka; dörrklocka; väckarklocka
dameur; dørklokke; vækkeurSærlige udtryk:Vide hvad klokken er slået, forstå hvad der er i vente, hvor galt det står tilGå tilbage i tiden; Være bagstræberiskDet lyder ikke bekendt, der falder ikke nogen tiøreNogen skal dø eller forlade sin stilling, sit opdrag m.m.Klockan är bara barnet!
Klokken er jo ikke så mange!II verbum1. måle tidAtt löpa 100 meter utan att klocka (bli klockad) gjorde jag ofta när jag var ung
At løbe 100 meter uden at måle tiden gjorde jeg tit, da jeg var ung -
18 insyn
substantiv1. indsynI mitt badrum skulle jag vilja ha ett fönster som man kan se obehindrat ut genom, men där det inte är någon insyn
I mit badeværelse ville jeg gerna ha' et vindue som man nemt kan se igennem, men hvor der ikke er noget indsyn
-
19 insyn
substantiv1. indsynI mitt badrum skulle jag vilja ha ett fönster som man kan se obehindrat ut genom, men där det inte är någon insyn
I mit badeværelse ville jeg gerna ha' et vindue som man nemt kan se igennem, men hvor der ikke er noget indsyn -
20 silverputs
substantiv1. noget som man kan pudse sølvtøj med (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Häxans silverputs klart bästa. Man kan också putsa med tandkräm!
Heksens sølvpudsemiddel det absolut bedste. Man kan også pudse med tandpasta!
См. также в других словарях:
Hundestejle — Nipigget hundestejle lever i ferskvand, hvor der er lavt vand og mange planter. Den lever af fiskeunger, fiskeæg og vandlopper. Når en hundestejle har fundet noget føde, er der tit andre hundestejler i nærheden, der lokkes til. På den måde… … Danske encyklopædi
moral — I mo|ral 1. mo|ral sb., en (opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert; disciplin, kampgejst), i sms. moral , fx moralbegreb, moralfilosofi; prædike moral; holde moralen oppe II mo|ral 2. mo|ral (el. morale) sb., en, er, erne (lære som man kan… … Dansk ordbog
morale — mo|ra|le (el. moral) sb., n, r, rne (lære som man kan uddrage af noget) … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Reden — (Verb., s. ⇨ Sprechen). 1. Alles Reden ist verloren, findet man nicht offne Ohren. – Gaal, 1235. 2. Am Reden erkennt man den Menschen, am Geschmack den Wein, am geruch die blumen. – Lehmann, 917, 16. 3. An viel reden kennt man einen Narren. –… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gutes — 1. Alles Gute kommt von Gott. Dän.: Alt godt er guds gave, det ondt er straf for synden. (Prov. dan., 254.) Frz.: Dieu est le principe de toutes choses. 2. Auch des Guten kann man zu viel thun. – Bremser, 15; Bücking, 43; Blum, 572; Zehner, 118.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
Mensch — 1. A verzagte Möntsch isch im Himmel nid sichar. (Bern.) – Zyro, 108. 2. Ach, Mensch, betracht , wie Gott verlacht all deinen Pracht, der in einer Nacht wird zu nichts gemacht. – Gerlach, 9. 3. Ain verkerter mensch richtet hader an vnd ain… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Go — er et orientalsk brætspil for to personer. Spillet er Østens svar på skak, og er meget strategisk orienteret. I det gamle Japan betragtedes spillet som en naturlig del af en krigeruddannelse. Selv i vore dages Kina, Taiwan og lignende lande menes … Danske encyklopædi
Gehen — 1. Barfuss gehen hilft nichts zur Seligkeit. Wider die barfüssigen guten Werke der Mönche und Wallfahrer. 2. Besser allein gehen, als in schlechter Gesellschaft stehen. Frz.: Il vaut mieux aller seul que d être mal accompagné. (Kritzinger, 21.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon